torsdag den 28. april 2011

Familie



Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.

Den mest vigtige ting en far kan gøre for sine børn er at elske deres mor.

Arvelighed er en bus, som alle vore forfædre kører i. Engang imellem stikker en af dem hovedet ud og gør os forlegne.

Mink




"Ingen har i virkeligheden brug for en minkpels i denne verden - undtagen minken."

mandag den 25. april 2011

Ny bil :)






Så fik jeg solgt Polo'en og købt en fin Opel Astra 1.4 16V Enjoy fra 2004. Det er altid rart med en opgradering :)

Udstyr: 16" alufælge, aircondition, fjernb. c.lås, infocenter, startspærre, udv. temp. måler, højdejust. forsæde, el-ruder, cd/radio, kopholder, stofindtræk, splitbagsæde, abs, 6 airbags, servo, hvide blink, indfarvede kofangere, tonede ruder,træk.

Så skal den bare sænkes og have tonet de bagerste ruder.

søndag den 24. april 2011

Happy Birthday



Torsdag d.21 april 2011 var det så min 28 års fødselsdag. Den fejrede jeg behørigt hos min familie i Thyborøn, hvor jeg inkasserede lækre gaver. Af min dejlige kæreste fik jeg et stort tilskud til min KitchenAid Artisan, af mine forældre fik jeg et lækkert smykkeskrin og en hoptimist fugl, af min søs fik jeg den fine kogebog "Sølvskeen" med de lækreste opskrifter fra Italien og af min mormor og morfar fik jeg penge. Sikke en indbringende dag :)

onsdag den 20. april 2011

Bambi

I går kørte vi en aftentur hvor vi så en masse små bambi'er i skoven. Det er dejligt at bo på bøhlandet :)





tirsdag den 19. april 2011

What's cooking?




Jeg vil lige dele hende her med jer... jeg købte hendes bagebog "A Piece Of Cake" i vinters, og den er underskøn. Der er rigtig mange lækre opskrifter på alt fra boller, muffins og tærter, til hjemmelavet saft. Mums!!
Hun hedder Leila Lindholm og har denne hjemmeside www.leila.se som enhver kageentusiast må gennemgå nærmere.

Nye sko... med mops :)





Jeg har længe manglet et par sneakers der ikke var for sportsagtige... i Århus faldt jeg så over disse lækre sko fra G-Star. Vito ville helt bestemt være med på billederne, så det er nye sko... med hund! Den smukke mopsedreng fik selvfølgelig lov til det :)

mandag den 18. april 2011

Påskeferie



Rigtig glædelig påske allesammen, nu har jeg fået påskeferie!!

Så står den på fejring af min fødselsdag, fejring af at far kommer hjem fra sygehuset og fejring af at solen skinner :)

Forhåbentlig holder vejret, så vi kan komme til skærtorsdagstræf på motorcyklerne på torsdag..

søndag den 17. april 2011

Tålmodighed er en dyd!!



Jeg har fået et højbed hvor jeg for flere år siden (læs: halvanden uge) såede ærter, kørvel og gulerødder. Hver dag stikker jeg snuden forbi, enten for at gøde, vande eller bare vente på at der stikker lidt grønt op. I dag skete det så!! Der er liv i mit højbed... bittesmå grønne blade er begyndt at titte op, fantastisk :)

Hvornår kan jeg mon høste?

Grønne fingre...






Var i Århus hele weekenden, hvor mor og jeg faldt over en blomsterbutik på Langenæs. Mens søs pakkede til at skulle være i Thyborøn hele påsken, gik mor og jeg på blomsterhandel. Jeg fik violer, roser og påskeliljer, som selvfølgelig skulle plantes ud eler i vaser med det samme. Her er så lidt fotos mens de stadig er nye og flotte, håber de overlever her hos mig :)

onsdag den 13. april 2011

Skulls



Jeg kunne ikke stå for denne smukke og sjove halskæde med tilhørende øreringe fra Pilgrim, da der var 50% i Bruuns Galleri... Det er en sjov finesse at halskæden er helt neongrøn i bunden og jeg er vild med skelethovederne, især halskæden med kongekronen på.

onsdag den 6. april 2011

Når jeg vinder den store gevinst.....





Hvis jeg engang får råd til at forkæle mig selv med en lækker designertaske, er det godt nok at have bestemt sig for hvilket mærke.... men hvor er det svært, der er så mange skønne mærker og designs! Så nu drømmer jeg bare...

mandag den 4. april 2011

Hjemmebag


Dette er opskriften på Mormorfranskbrød fra Meyers bagebog... rigtig lækkert hvedebrød! Holder sig friskt i flere dage og smager skønt med Nutella på. Jeg har lige bagt disse to, så nu er der til morgenmad hele ugen og til fryseren.

New shoes and more...



Så skete det... de sko som jeg så længe har drømt om, er på vej til mit klædeskab! Jeg faldt over dem i går på nettet, og så sprang jeg til, mens der endnu er plus på kontoen. Derudover faldt jeg over en skøn kogebogsholder i støbejern, så mine bage- og kogebøger ikke bliver helt smattede når jeg kokkererer... for det kan godt ske at jeg griser i køkkenet, bare en smule :)

søndag den 3. april 2011

lørdag den 2. april 2011

fredag den 1. april 2011