søndag den 27. februar 2011

Tøsetur






Som titlen antyder, har jeg været på tøsetur. Min søster bor i Århus, så min mor og jeg øjnede vores chance til at tage på shoppetur og restaurantbesøg.
I går stod vi så tidligt op og kørte mod øst. Dagen startede på Cross Café med lækker brunch hvorefter vi styrede mod Latinerkvarteret. Her besøgte vi samtlige butikker der var værd at se på, så det tog et par timer eller tre. Derefter gik turen mod Strøget, hvilken dog blev en kort affære, da vi gerne ville nå Magasin før vi havde bestilt bord på Sota Sushi. Så Magasin blev sidste stop på shoppeturen, hvorefter vi gik mod sushi.
Mine indkøb på dagen blev en fin taske fra Edith&Ella, en fantastisk neglelak fra Chanel og en parfumeæske fra Marc Jacobs - Lola, indeholdende parfume, body lotion, body shampoo og en parfume i taskestørrelse. Derudover et solbrilleetui som min søster havde købt til mig tidligere.